Annonce

Annonce

En kvinde sidder på en restaurant og tager et stykke kød fra et fad

FN's fødevareorgan, Fao, vurderer i en prognose, at både kødproduktionen og -forbruget vil falde i 2020, bl.a. som følge af Covid-19-pandemien. Foto: Colourbox

Prognose peger på historisk fald i kødforbruget

Både forbruget og produktionen af kød ser ud til at falde i år af flere årsager.

For første gang i nyere tid er der udsigt til, at kødproduktionen verden over falder to år i træk. Også forbruget af kød tegner til at falde til det laveste niveau siden 2000.

Det viser en ny prognose i den halvårlige rapport 'Food Outlook' fra FN's fødevareorgan, Fao.

Fao vurderer, at verdens totale kødproduktion målt på vægten af hele dyret vil falde med 1,7 pct. i forhold til 2019, og det vil samtidig være det andet år i træk, at der ses et fald. 

Med hensyn til forbruget forventer Fao, at det i samme periode vil falde med 2,8 pct. per capita, hvilket ifølge mediet Bloomberg Green vil være det laveste niveau i ni år og det største årlige fald siden 2000.

Årsagerne menes ifølge Fao at være den afrikanske svinepest samt konsekvenserne fra Covid-19-udbruddet i form af faldende efterspørgsel fra professionelle køkkener, en strammere økonomi hos forbrugerne og flaskehalse i slagterileddet grundet nedlukninger og sygdom.

De tre største typer af kød - okse-, kyllinge- og svinekød - står for en markedsandel på ca. 85 pct. Markedsandelen for oksekød er næsten halveret fra 1961 til 2018 - fra 39 pct. til 20 pct. - mens forbruget af kyllingekød er så hastigt stigende, at det meget snart kan overtage svinekødets rolle som markedsdominerende, skriver Bloomberg Green.  

Spørgsmålet er så, om det lavere kødforbrug varer ved, når corona-pandemien er drevet over. Ser man mod USA, blev omtrent halvdelen af al kød spist uden for hjemmet ifølge Boston Consulting Group. Derfor kan foodservice-sektorens valg af fødevarer fremover meget vel påvirke det fremtidige forbrug.

"Hvis restauranterne strukturelt ser anderledes ud i fremtiden, og antallet af situationer, hvor man spiser uden for hjemmet, ændres permanent, mener jeg, at man med rette kan sige, at der muligvis vil være et lavere kødforbrug. Folk vil stadig spise den samme mængde kalorier, men de vil gøre det derhjemme, hvor indtaget af kød er lavere," siger Decker Walker, der er landbrugsekspert hos Boston Consulting Group, til Bloomberg Green.

At flere amerikanere spiser hjemme har også gavnet økologien i landet, idet ca. 90 pct. af det økologiske forbrug netop sker inden for hjemmets fire vægge. Dermed har det private forbrug mere end opvejet det faldende forbrug på grøntmarkeder og restauranter.

Flere artikler fra samme sektion

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage

Danske servicestationer udfaser turbokyllinger

Dyreværnsorganisationen Anima roser danske servicestationer for at gå foran med dyrevelfærden ved at skærpe kravene til produktionsforholdene for slagtekyllinger.

24-04-2024 3 minutter Dyrevelfærd